Ordensreglement i henhold til foreningens vedtægter § 3:
1. Stamveje og vænger
Renholdelse af ovennævnte, herunder græsslåning af rabat langs grundene og snerydning af vænger og fortove, foretages af de ejere, hvis grunde støder ud til disse arealer.
2. Stier
Grundejerforeningen vedligeholder stier. Parceller, der støder op til stierne, renholder disse.
3. Grønne områder og legearealer
Det grønne område og legepladsen holdes af foreningen. Af samme grund opfordres foreningens medlemmer til at undgå misbrug af det grønne område.
4. Beplantning
Det påhviler grundejerne at beskære træer og buske, der går ud over skel, således at beplantningen ikke er til gene for fodgængere og gadebelysning.
5. Løse hunde
Angående løse hunde henvises til gældende politivedtægt.
6. Parkering m.v.
Kørsel og parkering på rabatterne frabedes.
Ordensreglementet er sidst ændret i april 1996.